Bliv ringet op

Indtast dit navn og telefonnummer, så ringer vi til dig.

Boliger i Askov

Kort: Ombygning af Boisens Møbelfabrik til 16 boliger
Bygherre: Askov Snedkerboliger A/S
Aflevering: 2010
Bruttoareal: 1740m2
Masantis rolle: Projektering af statik, isolering og lyd.


Boisens Møbelfabrik i Askov var kendt for produktion af møbler af høj kvalitet, men måtte lukke i 2003. Bygningerne, med et etageareal på 1740m2,  er udført i røde sten og med støbt dæk til 1.sal.

Arkitektfirmaet Kim Holst, Kolding udarbejdede indretning med 16 boliger, nogle i to plan. Vores opgave var, at udnytte de eksisterende bærende konstruktioner i videst mulig omfang, men suppleret med ekstra bjælker og søjler. Der fandtes dokumentation for nogle af de eksisterende bjælker og dæk, som blev genberegnet med de gamle styrkeværdier for at dokumentere bæreevnen.

Desuden skulle isolerings- og især lydkrav opfyldes. For lyddæmpningen blev der fastsat nogle byggeprincipper der benyttedes i hele komplekset. Efterfølgende målinger viste at luftlyd og trinlyd opfyldte kravene.