Bliv ringet op

Indtast dit navn og telefonnummer, så ringer vi til dig.

Tankanlæg

Masanti Danmark ApS har gennem en årrække deltaget i renovering og vedligeholdelse, samt opførelses af nye, tankanlæg til oplagring af brændstoffer (Benzin, gasolie og JET-fuel). I forbindelse med tankanlæggene er der udleveringsanlæg, som være sig for tankning af køretøjer og både, bunkring af fartøjer, udskibning og fyldning af tankbiler.

Anlæggene har været i mange størrelser, fra under 100 m3, op til 45.000 m3. Anlæggene har været sammensat af tanke, fra liggende tank på 10 m3, op til stående tanke på 24.000 m3. Typisk har anlægget været opført i 60’erne og 70’erne efter de på det tid gældende regler. I forbindelse med renovering bliver de opdateret, således de opfylder de nugældende regler.

En stor del af arbejderne er udført en partnering, hvor tankejeren har rammeaftaler med en entreprenør på udførelse af renoverings- og vedligeholdelsesarbejderne og Masanti som rådgiver.

De udførte arbejder, som Masanti har projektet, har været mangeartede. Ud fra en registrering udført af tankejeren, entreprenøren og Masanti i fællesskab fastlægges omfanget af renoveringsbehovet. Ud fra dette udarbejder Masanti et projekt.

Arbejderne indbefatter i de fleste tilfælde diverse stålarbejder såsom udskiftning af dele på tanke, omlægning af rørledninger, trapper, gangbroer etc. Der udføres tillige korrosionsbeskyttelse af stål, renovering af beton samt renovering eller udskiftning af el-installationer herunder overvågning af tankanlægget.

I flere tilfælde er der udført nye stående tank eller opstillet nye liggende tanke.

I forbindelse med arbejderne på tankanlæggene har Masanti også været inde og se på sikkerhedsforanstaltninger under arbejdets udførelse.